
7.A medvirker i dokumentar om fagsprog i fremmedsprog
At man lærer bedst, når man er motiveret, er velkendt. Man kaster sig over det nye computerspil med ildhu på grund af det spændende indhold- og selvfølgelig ikke fordi man elsker at læse detaljerede manualer igennem før man går i gang - man prøver sig frem. Tilsvarende læres et sprog bedst når man er motiveret og ved at prøve sig frem. Og af den simple grund at man gerne vil lære noget om et spændende emne. Men kalder denne metode for Content and Language Integrated Learning eller CLIL.
Balmoseskolen har tradition for at tilbyde CLIL i tysk. Både i 2014 og 2015 var elever fra 9. klasse på visit i hansestaden Stralsund i det nordøstlige Tyskland for at lære tysk med havet som den helt store "saltvandsindsprøjtning". Skolen fik økonomisk støtte fra Goethe Instituttet , det tyske kulturinstitut her i landet. 7a gennemførte tidligere på året et CLIL-forløb om hvaler på tysk i en omlagt uge. Er det for tidligt? Nej, eleverne har jo allerede haft tysk i næsten to år.
Dokumentaren, der forventes sendt på tysk TV i september i år, beskriver CLIL-forløb i Finland, Sverige, Norge og selvfølgelig Balsmoseskolen fra Danmark.