Skip to content back to nav
 
 

Filmfestival for mellemtrinnet

Filmfestival

Onsdag d. 22. april var hele mellemtrinnet samlet i skolens hjerte, til filmfestival. Ca. kl. 12.30 åbnede den røde løber, hvor skolens hoffotograf tog billeder af de deltagende.

26-04-2015


Festivallen var præget af søde og engagerede børn, der var trukket i deres pæne tøj. I det hele taget var dagen præget af en god stemning, hvor der var fuld opmærksomhed under visningen af filmene og modsat fuld gas og heppen, når priserne skulle uddeles.

Værterne, Tine Mette Andersen og Ole Lavrsen bød derefter velkommen og så blev det tid til visning af film og uddeling af priser. Fælles for alle film, var overskriften OPV.

På 4. årgang var der arbejdet med kortfilm, med fokus på lys, lyd, farver og perspektiv.

Det var der kommet fire meget fine film ud af:

4.v: "De fattige børn" - En film med gode udendørsoptagelser, hvor de fattige børn hjælper en kammerat i knibe.

4.x: "Kidnapperen" - En film i håndholdt stil, hvor hovedpersonen Ole slår igen mod sine mobbere. Alt ender dog heldigvis godt.

4.y: "Fra tyve til parkour" - En film i et hæsblæsende tempo, hvor to adrætte tyve driver gæk med de klodsede politibetjente.

4.z: "Mission kosteskaft" - En film, hvor agenterne Franskbrød og Kanelsnegl forsøger at løse mysteriet om de stjålne koste. Mon klovnen Benny kender noget til det?

I kategorien "bedste film på 4. årgang" løb 4.z's film med prisen.

På 5. årgang havde de arbejdet med animationsfilm i GoAnimate, på tværs af årgangen. Deres fokus var; tegnefilm, beskæring, komposition, perspektiv, musik, lyd, stemmer og intertekstualitet. De tre udvalgte film holdt et højt niveau og det var derfor svært at vælge den bedste.

Gruppe C: "OPV også kendt som helvede" - En film hvor tre børn skal gruligt meget igennem, for at slippe ud af OPV. Deres valg viser sig at få stor konsekvens for deres fremtid…

Gruppe H: "Okes pligt i verdensrummet" - En film, hvor rumvæsnet Oke tager til jorden, for at redde sin dronning. Okes mange sære møder og prøvelser fik salen til at grine højt op til flere gange.

Gruppe J: "Otto på vejen" - En film, hvor drengen Otto på trods af modstand fra mange sider, finder kærligheden og en lykkelig fremtid.

I kategorien "bedste film på 5. årgang" løb gruppe H's film med prisen.

På 6. årgang var der fokus på roman til film, klip/parallelklip, krydsflip og flashbacks, billedlige virkemidler.

6.v: "Olle, Polle og Vicky" - En film, hvor Polle, i et talkshow, bliver ført tilbage til dengang hvor en OPV-time gik lidt over gevind.

6.x: "Oscar, Patric og vampyrerne" - En film, hvor de to drenge møder et par piger, der nok er ude på noget lidt andet end de måske havde tænkt sig.

6.y: "OPV Massemord" - En film, hvor spændingen er i top og hvor ikke alle de gæve OPV-gængere klarer sig igennem.

I kategorien "bedste film på 6. årgang" løb 6.y's film med prisen.

Efter fremvisning og overrækkelse, var det blevet tid til uddeling af priserne på tværs af årgangene. Herunder kan I se hvilke klasser/grupper der var nominerede og hvem der vandt.

Pris

Nominerede

Vinder

Bedste redigering

6.v, gruppe J, 6.y, 4.y

6.y - "OPV Massemord"

Bedste skuespiller

Sofie 4.z, Jeppe 4.z og Mads 4.x

Sofie 4.z - "Klovnen Benny"

Bedste historie

Gruppe C, 4.x og gruppe J

Gruppe C - "Okes pligt i verdensrummet"

Bedste film

4.z, gruppe H og 6.y

4.z - "Mission kosteskaft"


Holdet bag filmfestivallen vil godt have lov til at takke alle deltagende elever og lærere for et fint forløb og en dejlig afslutning, hvor vi fik set stor kreativitet og sammenhold på Boesagerskolen.

 

 
 
Afdeling Balsmoseskolen

Æblevangen 126

2765 Smørum

Tlf: 7259 9000

Pædagogisk daglig leder:

Henriette Andersen

Se på kort

Afdeling Boesagerskolen

Flodvej 89

2765 Smørum

Tlf: 7259 9000

Pædagogisk daglig leder:

Anne-Margit Bjerglund Lassen

Se på kort

Afdeling Søagerskolen

Råbrovej 20

2765 Smørum

Tlf: 7259 9000

Pædagogisk daglig leder:

Charlotte Brandt

Se på kort