Skip to content back to nav
 
 

Sponsorløb og idrætsdag

Sponsorløb

Så kom dagen hvor distriktsskole Smørums elever skulle løbe penge ind til et godt formål.

Nyhed skrevet af Morten Bambara|21-05-2015

Dagen startede med at eleverne mødte op på egen afdeling og herefter gik turen ned til Smørum kulturhus. Her samledes alle elever fra 0.-8. klasse, og varmede op fælles ved kyndig vejledning fra Team Giv Håb.

Herefter opdeltes eleverne i indskoling, mellemtrin og udskoling. Indskolingen startede med at løbe for den gode sag. Under slogannet "Ta' en tørn - løb for børn" blev eleverne sendt ud og løbe runder af 500 meter, hvor forældre, bedsteforældre, søskende, naboer og venner havde tilkendegivet at donere forskellige beløb pr. løbet km.

Mellemtrinnet og udskolingen gik over til Smørum idrætscenter, hvor de henholdsvis gik i gang med rundboldturnering og forskellige samarbejdsøvelser.

Team Giv Håb, som samler penge ind til Børn unge og sorg, mødte talstærkt op på dagen, og var meget imponerede af elevernes indstilling og opførsel. 

Efter en lang dag hvor eleverne virkelig fik bevæget sig, var både børn og voksne godt brugte. I skrivende stund er der kommet lidt over 70.000 kr. ind til det gode formål, så de brugte kræfter har bestemt ikke været forgæves.

Tak til alle som løb for den gode sag, og tak til alle som har været med til at gøre denne dag mulig.

I kan læse mere om Team Giv Håb her og på deres facebookside.

VIDEO: se et sammendrag af dagen i filmklippet på YouTubes hjemmeside

Se desuden det lille indslag fra TV2 Lorry sidst i udsendelsen, og læs artiklerne fra Frederiksborg amtsavis 1 og 2.

 
 
Afdeling Balsmoseskolen

Æblevangen 126

2765 Smørum

Tlf: 7259 9000

Pædagogisk daglig leder:

Henriette Andersen

Se på kort

Afdeling Boesagerskolen

Flodvej 89

2765 Smørum

Tlf: 7259 9000

Pædagogisk daglig leder:

Anne-Margit Bjerglund Lassen

Se på kort

Afdeling Søagerskolen

Råbrovej 20

2765 Smørum

Tlf: 7259 9000

Pædagogisk daglig leder:

Anne-Margit Bjerglund Lassen

Se på kort